Fold de enkelte punkter ud for at læse mere om de arbejder, der er i gang netop nu eller begynder snart. I den indledende fase er der især tale om gravearbejder for at flytte ledninger i jorden, før selve anlægsarbejdet på letbanen kan starte. Ledningsomlægningerne vil ofte give trafikomlægninger, fordi vejarealer skal graves op.
I forbindelse med installationen af det nye lyskryds til letbanen, skal Hovedstadens Letbane placere nye signalmaster i krydset Buddingevej/Kong Hans Alle. Det gør det nødvendigt at slukke for de eksisterende lyssignaler midlertidigt.
Varighed
Lyssignalerne vil være slukket fra fredag 26. april til krydset åbner i begyndelsen af maj.
Forventet påvirkning
Så længe lyssignalet er slukket, er der ubetinget vigepligt fra Kong Hans Alle og
Snogegårdsvej.
Vær i det hele taget som bilist ekstra opmærksom på at køre forsigtigt og holde tilbage for cyklister og gående, som stadig kan færdes i krydset.
Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens
Letbane på e-mail [email protected] eller tlf. 72 42 45 00.
Ved Hillerødmotorvejen er letbanearbejdet fortsat godt i gang og i den kommende periode er det nødvendigt at udføre visse arbejder om natten af hensyn til trafikken.
Varighed
Arbejdet bliver udført på hverdage i tidsrummet kl. 22–5. Det forventes at være afsluttet 28. april 2024.
Forventet påvirkning
Mens Hovedstadens Letbane arbejder om natten, er det nødvendigt at spærre Hillerødmotorvejen, så trafikken bliver ledt via ramperne over Gladsaxe Ringvej. Det betyder, at færdsel på Gladsaxe Ringvej på langs af broen over Hillerødmotorvejen ikke vil være muligt, mens der er spærret.
Under spærringerne vil det ikke være muligt at køre fra Hillerødmotorvejen nordgående til Motorring 3 via Gladsaxe Ringvej. Man skal derfor finde en anden rute. Det vil fortsat være muligt at bruge tilkørsel 19 mod København på Hillerødmotorvejen, hvis du kommer fra Herlev.
For bilister der normalt kører ad Gladsaxe Ringvej, vil det ikke være muligt at krydse broen over Hillerødmotorvejen, og det vil derfor være nødvendigt at vælge en anden rute.
Cyklister og fodgængere vil heller ikke have mulighed for at krydse broen over Hillerødmotorvejen, og vil blive omdirigeret til Mørkhøj-afkørslen via Supercykelstien Farumruten.
Hvis du har spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på tlf. 72 42 45 00 eller på mail til [email protected]
Inden længe begynder letbanearbejdet i midten af Gladsaxe Ringvej mellem kommunegrænsen til Herlev og motorvejsrampen ved Bauhaus. Ved Præstebrovej skal Hovedstadens Letbane arbejde på hjørnet mod Herlev hvor der skal udføres afvanding, belysning og færdiggørelse af vej og cykelsti.
Varighed
Arbejdet ventes at begynde i uge 15. Gladsaxe Kommune kender endnu ikke sluttidspunktet.
Forventet påvirkning
På strækningen fra kommunegrænsen til motorvejsrampen ved Bauhaus er trafikken
lagt ud på de nye permanente placeringer. På hjørnet ved Præstebrovej ledes
trafikken uden om arbejdsområdet.
Fodgængere og cyklister ledes på ydersiden af arbejdsområdet, hvilket betyder at der vil være enkeltrettet cykelsti i hele perioden.
Størstedelen af anlægsarbejdet vil minde om almindeligt vejarbejde, som periodevis
vil støje. Arbejdet udføres som udgangspunkt på hverdage kl. 7-22.
Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens
Letbane på e-mail [email protected] eller tlf. 72 42 45 00.
I slutningen af uge 12 går letbanearbejdet ved Gladsaxe Møllevej og Gladsaxe Ringvej ind i en ny fase, da Hovedstadens Letbane er nået til ombygningen af midten i krydset. De skal forberede krydset til skinnearbejdet og lægge slabtracks, som er betonelementer til skinnerne.
Varighed
Hovedstadens Letbane forventer at spærre midten af krydset fredag 22. marts tidligt om morgenen. Arbejdet og afspærringen vil vare i tre måneder frem til slutningen af juni, forventes det.
Forventet påvirkning
Når midten af krydset er afspærret, vil krydset komme til at fungere som to selvstændige T-kryds på hver side af arbejdsområdet. Det betyder, at det kun er muligt at køre højre ind og højre ud. Hvis man normalt ville lave et venstresving eller køre på tværs mellem Gladsaxe Møllevej, bliver bilister henvist til omkørsel via U-vending ved Sydmarken og Tobaksvejen.
Der vil blive etableret midlertidige overgange til fodgængere og cyklister på tværs af Gladsaxe Ringvej tæt på krydset.
Du kan se de kommende ændringer på ovenstående kort. Overgangene for cyklister og fodgængere er markeret med blåt.
Selve arbejdet vil minde om almindeligt vejarbejde, som periodevis vil støje, ligesom der vil være støj fra arbejdskøretøjer.
Hovedstadens Letbane og deres entreprenør beklager de gener, arbejdet kan give.
Hold dig opdateret på trafikken
På gladsaxe.dk/trafikinfo kan du se, hvordan du holder dig opdateret på den aktuelle trafiksituation
Hovedstadens Letbane skal gøre klar til at lægge skinner og betonelementer i midten af rådhuskrydset, hvor Buddinge Hovedgade, Buddingevej, Søborg Hovedgade og Gladsaxe Ringvej mødes.
Varighed
Arbejdet udføres i perioden fra 11. marts 2024 og omkring fire måneder frem. Rådhuskrydset forventes at være lukket indtil 17. juli 2024.
Forventet påvirkning
Arbejdet gør det nødvendigt at spærre for trafik direkte mellem Søborg Hovedgade og Buddinge Hovedgade hvor der i stedet bliver omkørsel.
Fra Søborg Hovedgade til Buddinge Hovedgade er der omkørsel via højresving ad Buddingevej og U-vending ved Fremtidsvej.
Fra Buddinge Hovedgade til Søborg Hovedgade vil der være omkørsel via højresving ad Gladsaxe Ringvej og U-vending ved krydset ved Gladsaxevej.
Cyklister og fodgængere kan krydse fra Søborg Hovedgade til Buddinge Hovedgade og omvendt ca. 100 meter nord for krydset på Buddingevej og ca. 100 meter syd for krydset på Gladsaxe Ringvej.
Områdets busser kommer til at køre deres normale ruter, på nær linje 166, som bliver omlagt via Klausdalsbrovej. Ændringen vil fremgå af Rejseplanen.
Under arbejdet bliver der indkørsel forbudt fra Gladsaxe Ringvej til Tinghøjvej.
Hovedstadens Letbane arbejder også uden for normal arbejdstid for at kunne færdiggøre arbejdet hurtigst muligt. Det vil sige hverdage samt lørdage kl. 7-22 og søndage kl. 8-22.
Hold dig opdateret på trafikken
På gladsaxe.dk/trafikinfo kan du se, hvordan du holder dig orienteret om den aktuelle trafiksituation
Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på mail til [email protected] eller tlf. 72 42 45 00.
Trafikken på Buddingevej i krydset Sandtoften/Gammelmosevej bliver omlagt, fordi Hovedstadens Letbane skal etablere letbanetogets såkaldte tracé, dets eget spor på vejen.
Varighed
Omlægningen vil blive udført onsdag 31. januar 2024. Slutdatoen kender Gladsaxe Kommune på nuværende tidspunkt ikk.
Forventet påvirkning
Trafikomlægningen betyder, at der vil blive slukket for signalanlægget og etableret to midlertidige T-kryds fra henholdsvis Sandtoften og Gammelmosevej, hvor man kun kan dreje til højre ad Buddingevej.
Der vil være mulighed for at foretage U-vending både nord og syd for krydset på Buddingevej, hvis man skal den modsatte vej eller fra Gammelmosevej til Sandtoften og videre mod Lyngby.
Der vil fortsat være ensretning for bilister mod Lyngby nord for krydset. Den dobbeltrettede cykelsti og fortov fortsætter i nordgående side af Buddingevej.
Cyklister og fodgængere vil fortsat kunne krydse Buddingevej fra Gammelmosevej til Sandtoften og omvendt via et fodgængerfelt ca. 2 meter syd for Gammelmosevej. Cyklister skal huske at trække over.
Hovedstadens Letbane begynder samtidig skinnelægningen i Lyngby-Taarbæk Kommune i krydset Buddingevej/Nybrovej torsdag 1. februar 2024. Det vil betyde ekstra trafik ved Buddingevej/Stengårds Allé og Buddingevej/Gammelmosevej/Sandtoften, da de steder vil fungere som omkørselsveje.
Sådan får du information om trafikken og anlægsarbejdet
Du kan på Hovedstadens Letbanes side www.dinletbane.dk/gladsaxe
følge byggeriet og løbende holde dig opdateret. På hjemmesiden kan du
også tilmelde dig vores Infoservice, så du får seneste nyt om byggeriet på mail.
Se på gladsaxe.dk/trafikinfo hvordan du holder dig orienteret om den aktuelle trafiksituation.
Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte
Hovedstadens Letbane på e-mail [email protected] eller tlf. 7242 4500.
CG Jensen er entreprenør på opgaven.
Hovedstadens Letbane arbejder på Gladsaxe Ringvej ved motorvejsbroen over Hillerødmotorvejen.
Varighed
Det aktuelle arbejde ventes at vare fra uge 50 i 2023 til august 2024.
Forventet påvirkning
Under arbejdet er trafikken omlagt, så bilister kun kan svinge til højre på broen. Der er mulighed for U-vending tæt efter broen for bilister der skal mod Herlev, mens bilister der kommer fra Hillerød og skal mod Søborg anbefales at finde en anden rute.
På gladsaxe.dk/trafikinfo kan du se, hvordan du holder dig opdateret på den aktuelle trafiksituation.
Hovedstadens Letbanes entreprenør skal forstærke viadukten i Kagsåparken, der løber under Ring 3. Efter arbejdet overtager Kagsåparkens Regnvandsprojekt området, hvilket du kan læse mere om på novafos.dk/kagsaa
Varighed
Hovedstadens Letbanes forstærkning af viadukten ventes at vare til midten af maj.
Forventet påvirkning
Når Hovedstadens Letbane spærrer viadukten, vil cyklister og fodgængere blive ledt ud på en omkørselsrute, som du kan se herunder.
Den blå linje er de afspærrede stier. Rød rute er omkørsel fra sydgående retning, mens sort rute er omkørsel fra nordgående retning. Undervejs i perioden vil cyklister og fodgængere opleve, at krydsningsmulighederne ændrer sig på Herlev Ringvej. Der vil altid være adgang over Herlev Ringvej, men der kan flyttes rundt på afspærring og overgange. Derfor anbefaler vi, at man holder ekstra øje med skiltningen i området.
Sideløbende med vores arbejde i viadukten, anlægger Kagsåparkens Regnvandsprojekt en adgangsvej til arbejdskørsel ved stien, der går mellem Herlev Ringvej og Kagsåparken. Det vil derfor heller ikke være muligt at benytte denne sti som fodgænger og cyklist. Den er også markeret med blåt på ovenstående kort.
Hvis du har spørgsmål til letbanebyggeriet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på e-mail [email protected] eller tlf. 7242 4500.
Hovedstadens Letbane har siden efteråret 2022 arbejdet ved Motorring 3 ved Buddingevej, hvor de skal udvide og ombygge den eksisterende bro, så der bliver plads til letbanen. I marts 2024 er skinnerne lagt på broen, og nu er det kun signalanlæg og de sidste detaljer på kørebanerne, der mangler.
Varighed
Det nuværende arbejde ventes at vare til midten af maj 2024, men tidspunktet er usikkert.
Forventet påvirkning
Mens arbejdet er i gang, er der fortsat spærret for at dreje til venstre, når man kører af Motorring 3 til Buddingevej. Det er muligt at køre til højre og lave en U-vending kort efter i begge retninger for at komme tilbage i modsat retning.
Der er indkørselsforbud om morgenen ved Kong Hans Alle fra Valdemars Alle. Dette forbud opretholdes, indtil broen åbnes helt i midten af maj.
Tidligere på året gik Hovedstadens Letbane i gang med anlægsarbejdet på Buddingevej mellem
Gammelmosevej og Fort Alle ved kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk
Kommune i vejens højre side set mod Lyngby. Arbejdet er fortsat godt i gang, men i starten af oktober 2023 skifter arbejdet side til vejens venstre side. Der vil være cykelsti og fortov i højre side af vejen.
Det betyder, at trafikken lægges over i vejens højre side, men der ændres ikke på ensretningen, så den vil fortsat være ensrettet mod Lyngby. Derudover vil der stadig være spærret for gennemkørende trafik henover Motorring 3.
Varighed
Arbejdet forventes at vare frem til slutningen af maj 2024.
Forventet påvirkning
Når Hovedstadens Letbane er i gang med anlægsarbejdet, kan det ikke undgås, at du i perioder vil være generet af omlægninger af trafikken, længere rejsetid og støj, hvis du bor eller arbejder i nærheden af anlægsarbejdet. Hovedstadens Letbane gør, hvad de kan, for at begrænse generne og informerer løbende om anlægsarbejdet.
Arbejdet bliver som udgangspunkt udført i tidsrummet kl. 07.00 - 22.00 på hverdage.
Hold dig opdateret
På gladsaxe.dk/trafikinfo kan du se, hvordan du holder dig opdateret på den aktuelle trafik
Følg med i letbanerelaterede vejarbejder i Gladsaxe her på gladsaxe.dk/letbane-trafik
Tilmeld dig Hovedstadens Letbanes infoservice på dinletbane.dk/infoservic