Branden er nu slukket. Ingen børn eller ansatte har været udsat for risiko.
Fredag formiddag opstod der brand i taget på Bagsværd Skoles gymnastikhal. Branden startede ved solcellerne på gymnastikhallens tag, og brandvæsenet blev omgående tilkaldt.
Branden kom hurtigt under kontrol, og i løbet af eftermiddagen blev branden slukket. Ingen børn eller ansatte har været udsat for risiko.
Bagsværd Skole har informeret direkte til alle forældre via AULA.