Alle skal nu sortere papir og glas og mad- og drikkekartoner ved deres bolig. De der har egne beholdere ved boligen, men som ikke tidligere har haft en beholder til glas og papir får i disse dage en beholder mere.
Vi ændrer på ordningen, så alle med egne beholdere ved boligen fremover får:
- En beholder, der tømmes hver 3. uge - hvor plast og mad- og drikkekartoner skal i det store rum og papir skal i det lille rum.
- En beholder, der tømmes hver 8. uge – hvor glas skal i det store rum og metal skal i det lille rum.
Alle skal aflevere mad- og drikkekartoner (fx mælkekartoner og kartoner fra bønner) i beholderen til plast. Plasten og kartonerne bliver derefter skilt ad og genanvendt hver for sig.
I oktober måned får parcel- og rækkehusejerne sat nye klistermærker på låget af den/de nuværende to-rumsbeholdere på adressen, herefter skal du sortere, som det fremgår af klistermærkerne
OBS: Tømmekalenderen bliver ændret dagen efter, at du har fået nye klistermærker sat på din beholder – herefter kan du printe en ny kalender på nettet via gladsaxe.dk/mitaffald.